It-fjernundervisning

Her bestemmer du, hvor og hvornår du arbejder!

Én til én undervisning i dit tempo.

Start med det samme!

 
profilbillede

Du bestemmer selv farten

Undervisningen foregår pr. mail mellem dig og mig. Jeg svarer som regel hurtigt på mine e-mails, så hvis du har travlt, skal jeg nok følge med.

profilbillede

Arbejd når det passer dig

Kursusmaterialet er tilgængeligt på nettet eller i et hæfte, du får tilsendt, så du kan arbejde, når det passer dig.

profilbillede

Én til én undervisning

Ja, det er bare dig og mig - og har du en særlig udfordring omkring it eller blot det emne, du tager undervisning i - kigger vi sammen på det!

Spørg løs!

Når du køber et kursus hos mig, køber du samtidig ret til at stille alle de spørgsmål, du har lyst til. Ikke bare i relation til kurset og opgaverne, men også i relation til it-opgaver, du står over for i hverdagen (naturligvis inden for kursets emne).

Jeg svarer hurtigt!

Løber du ind i problemer kan du regne med hurtigt svar fra mig. Min middelsvartid inden for normal arbejdstid ligger på 15 minutter.

Hvordan fungerer det?

Jeg har strikket et lille demo kursus sammen, som gerne skulle forklare, hvordan undervisningen foregår.
Følg kurset her

Evalueringsresultater

Se evalueringsresultater og hvad folk har skrevet om it-fjernundervisning.dk.
Referencer

Baggrund

Jeg har skrevet meget af kursusmaterialet selv på baggrund af de kurser, jeg selv har taget, og min årelange erfaring med it-undervisning. Alt materialet er skrevet i lettilgængeligt sprog.

I internettets ånd er al teori til mine kurser frit tilgængeligt her på siden, men for at få ordentligt udbytte af teorien er det vigtigt at du også har adgang til de tilhørende øvelser.

Når du har meldt dig til og betalt for et kursus, får du adgang til opgaverne, som du skal løse efter hver lektion. Du finder lektioner og øvelser her på siden under det valgte kursus. Du har adgang til al teori og alle opgaver på én gang, så du kan altid selv bestemme dit arbejdstempo.

Ved at løse opgaverne til lektionerne får du brugt teorien fra netop den lektion i praksis, og den sidder derfor bedre fast. Du kan selvfølgelig altid spørge undervejs, så du aldrig sidder fast i en tekst eller opgave.

Når du har løst opgaven, sender du den til mig, og jeg retter og kommenterer den, så du hurtigt får feedback på dit arbejde. Så snart din løsning er godkendt, får du desuden adgang til mit løsningsforslag og måske et par ekstra tips. Når du har gennemført alle lektioner, og dine opgaveløsninger er godkendt, sender jeg dig et kursusbevis.

Du er selvfølgelig også altid velkommen med spørgsmål efter kurset er afsluttet. Jeg har lavet et lille demokursus, hvor du kan se, hvordan systemet virker.
Demokursus

Thor Østergaard

Jeg er uddannet fysiker fra Københavns Universitet og har arbejdet med it-formidling siden 1986.

Siden 2003 har jeg arbejdet som it-konsulent og underviser i mange forskellige sammenhænge. Jeg sælger konsulentydelser fra mit firma www.scientdata.dk.

IT-fjernundervisning startede i slutningen af 2004.

Se fuld profil

DreamWeaver CS55

En rigtig god undervisningsform hvor man kan arbejde når man er inspireret og opmærksom. Det gælder både ang. planlægning af tid og hvor i øvelserne man har brug for hjælp og svar på spørgsmål. Alt skete i mit tempo, og svar på spørgsmål var tilpasset mit niveau, så jeg kunne forstå det.

Jeg kom igennem alle de vigtige og nødvendige dele af programmet i et på forhånd planlagt forløb.

Samtidig var du ved din klippekortsordning med på mine private hjemmesider, således at jeg, efterhånden som jeg arbejdede med kurset, i praksis kunne bruge hvad jeg havde lært og fik opøvet rutine. Dermed er det for alvor lært og mine forventninger er mere end fuldt ud indfriet.

Alis Christiansen, privat

ASP.NET MVC 5

Jeg er imponeret over hvor meget tid Thor brugte i starten på at opgradere sin server til seneste version og samtidig havde tålmodighed til at hjælpe så det hele spillede.

Han er desuden meget hurtig til at svare på spørgsmål og rette opgaver.

Vil helt klart overveje at tage endnu et kursus 

Jacob Nørgaard, Privat

Excel VBA

Tak for et rigtigt godt og lærerigt kursus.

En af de store fordele ved kurset er, at man kan tage det i det tempo man ønsker og der er ikke noget tidspres.

Opgaverne er gode og udfordrene. Man kan selv, indenfor rammerne, bestemme hvor meget man vil gøre ud af det.

Beskrivelserne til opgaverne er lavet på en sådan måde, at der er også overladt lidt til ens egen fantasi, som jeg synes er en meget god ting.

Kurset har et rigtigt godt niveau, og materialet er godt lavet.

Underviseren ??? Ja, jeg ved ikke hvornår han sover.

Der går ikke lang tid efter man har sendt en opgave, til den er rettet, og altid med en god og konstruktiv kommentar. Også man får underviserens løsningsforslag.

Der er altid hurtig og god hjælp at hente, hvis man er gået i stå. Man får ikke bare løsningen, men et hint, så man kan komme videre.

Jeg vil varmt anbefale det til andre, og gør det !

Endnu engang tak for et godt kursus.

Med venlig hilsen

Peter Juul Jacobsen

Peter Juul Jacobsen, Mærsk Olie & Gas A/S

Excel videregående 2010

De hurtige svar og små bemærkninger, samt huskemails når jeg gik istå

Anette Laxy, Palsgaard A/S

Excel VBA

Hurtige tilbagemeldinger på spørgsmål og øvelser. God opbygning af kurset

Sune Jeppson, Arbejdernes Landsbank

Access grundlæggende 2010

Hurtig respons på indsendte opgaver og spørgsmål. På alle tider af døgnet ! Du står tidligt op og går sent i seng.

Per Verner Hansen, TELE Greenland A/S Vejrtjenesten

Excel VBA

Det er rart at kunne tage kurset i sit eget tempo, når det lige passer ind, men det giver også en risiko for at det lige bliver langstrækt nok, men så er det godt underviseren kan holde én lidt i ørerne med mails wink

Eva Bonne Alkærsig, EBA InterrimControlling

Excel grundlæggende 2010

Det har været en positiv oplevelse at gennemføre dette kursus da Thor har været hurtig til at svare tilbage på eventuelle spørgsmål. Det har også været en positiv oplevelse, at der har været så hurtig respons på afleverede opgaver.

Michelle Lundberg, Via Biler A/S

Excel grundlæggende 2007

Det passer mig perfekt at løse opgaverne i mit eget tempo og at jeg kan bruge den tid der skal til..

Mette Kargaard. Frederiksen, Privat

Excel VBA

Hurtig response på opgaver.

Udfordrende opgaver.

Flemming Pedersen, Semco Maritime

< >
Se flere referencer