Access VBA
Min indgangsvinkel til VBA var, at jeg overhovedet ikke har arbejdet "hands on" med kode, siden de første par år af ingeniørstudiet, hvorfor min overordnede målsætning var "blot at komme komme i gang" dvs få en overordnet forståelse for hvordan strukturen i det hele var. Det har jeg fået og mere til.
Der er lagt vægt på øvelse, så man selv skal "bøvle" med koden, uden at få alt for meget forærende. Det er godt. Øvelserne har jeg oplevet, som værende bygget op, så man får en "værktøjskasse" med komponenter, som i et vist omfang kan genindgå i nogle af de efterfølgende øvelser. Også det er fint. Det stimulerer en til at tænke kreativt.
Alt i alt er mine forventninger indfriet. ..
Lars Aaboe Kristensen, Ribe Amt, Teknik og Miljø
Access VBA
Rigtig god og hurtig respons fra underviser. Skal ikke vente ret lang tid på at få et svar på en problemstilling og spørger man efter en uddybning til eksempelvis en kode, kommer der hurtigt et svar, så man kan komme videre. Har fornemmelsen hele vejen igennem at underviser er villig at bruge den nødvendige tid på en, så man kan få løst opgaven. Bliver tvunget til at arbejde med opgaven, der er ikke nogen nem genvej, hvilket er rigtig godt.
Brian Lind Olsen, OUH Odense Universitetshospital
Excel VBA
Jeg har gennemført kurset Excel VBA. Jeg var skeptisk overfor måden at lære på inden jeg gik i gang, men jeg må sige at min skepsis blev gjort til skamme. Lige fra første lektion følte jeg at jeg virkelig lærte noget.
Thors tilgang til materialet er perfekt. Gennem løbende øvelser får man lejlighed til at afprøve teorien i praksis.
Beder man om lidt hjælp, så kommer den lynhurtig – men det er kun et hint og så kan man selv finde ud af resten – det er perfekt for herved tvinges eleven til at tænke sig om – mon det kan bruges i folkeskolen også :).
Kurset er ALLE pengene værd og kan køres når man har tid og er motiveret. Holder man for lange pauser i undervisningen, så komme Thors pegefinger i form af en mail og så er det bare om at komme i gang igen :)
Jacob Madsen, Mettler-Toledo A/S
Excel VBA
Det har været rart at man selv kan bestemme tempoet og hvornår man laver opgaverne. Man kan også få hjælp til at få løst opgaverne anderledes, samt få hjælp til andre opgaver. Jeg synes også det har været sjovt at man ikke får det hele serveret, men skal søge lidt information selv.
Laila Jensen, Statens Serum Institut
Excel VBA
Hurtig respons.
Får en til at tænke selvstændigt.
Hjælpsom.
Ole Cordes Kristensen, Ce-Tec
Excel VBA
Tak for et rigtigt godt og lærerigt kursus.
En af de store fordele ved kurset er, at man kan tage det i det tempo man ønsker og der er ikke noget tidspres.
Opgaverne er gode og udfordrene. Man kan selv, indenfor rammerne, bestemme hvor meget man vil gøre ud af det.
Beskrivelserne til opgaverne er lavet på en sådan måde, at der er også overladt lidt til ens egen fantasi, som jeg synes er en meget god ting.
Kurset har et rigtigt godt niveau, og materialet er godt lavet.
Underviseren ??? Ja, jeg ved ikke hvornår han sover.
Der går ikke lang tid efter man har sendt en opgave, til den er rettet, og altid med en god og konstruktiv kommentar. Også man får underviserens løsningsforslag.
Der er altid hurtig og god hjælp at hente, hvis man er gået i stå. Man får ikke bare løsningen, men et hint, så man kan komme videre.
Jeg vil varmt anbefale det til andre, og gør det !
Endnu engang tak for et godt kursus.
Med venlig hilsen
Peter Juul Jacobsen
Peter Juul Jacobsen, Mærsk Olie & Gas A/S
Excel VBA
Det har været et supergodt kursus, hvor man ikke bare fik resultaterne leveret, der skulle tænkes meget !
Materialet har været rigtig godt, og det er da utroligt så tit der har været hjælp at hente, har set at underviseren var online, også om aftenen og tidlig morgen, rigtig rart, og der kom lynhurtigt respons tilbage på div. spørgsmål og besvarelser.
Helt sikkertet kursus og kursusform, jeg vil anbefale til andre.
Margit Solveig Kristoffersen, Socialpædagogerne Sydjylland
<
>
Se flere referencer